Albacete 2011 EM
Albacete, Spanien EM 2011
Fredag d. 7.10.2011
Fri træning 1
I første frie træning gik det ikke særligt godt. Jeg nåede en omgang, da jeg så nåede for enden af langsiden og skulle bremse ville bremsen ikke fungere som den skulle og jeg ramte en anden og vi styrtede begge to. Jeg rejste mig og kunne ikke rigtig mærke noget, men det kom lidt efter. Vi blev begge kørt direkte til lægen men der var ikke sket noget med nogle af os, jeg havde slået den ene side lidt og fået et ret stort sår på den ene balle, men smerten i ben og hofte kom senere og dagen efter.
Fri træning 2
I anden frie træning ville Hondaen ikke starte så jeg kom ikke ud.
Lørdag 8.10.2011
Kvalifikation 1
I første kval havde vi fået ordentligt gang i motoren og jeg var ude fra start. Det tog lidt tid at bygge lidt tempo op, men jeg manglede meget føling med hvad raceren gjorde og følte mig ikke helt tryg ved den. Jeg nåede 10 omgange og så sagde motoren stop. Jeg styrtede heldigvis ikke og jeg kunne rulle af banen.
Kvalifikation 2
Til kval 2 havde vi skiftet motor da det var et ret stort problem med første motoren. Det tog lidt tid så nåede først ud de sidste 10 minutter af passet. Denne gang blev det hurtigt bedre og jeg forbedrede min tid selvom jeg kun fik 3 flyvende omgange. Jeg kvalificerede mig som nummer 33 ud af 34 og var den med mindst omgange på hele fredag og lørdag.
Søndag 9.10.2011
Warm-up
I løbet af natten havde teamet forsøgt at få første motoren i stand men da de havde sat den i virkede gearene ikke optimalt, så de måtte bytte den med den anden igen og fik ikke sovet hele natten.
I warm-uppen nåede jeg 1 omgang og så sagde motoren stop igen.
Løbet
Vi skiftede motoren igen inden racet og håbede på at den tredje motor ville holde.
Jeg kom til start og fik en rigtig god start, lå oppe omkring 20-25 nede i første sving, men jeg var for tidlig på bremsen og for langsom i svinget eftersom jeg ikke havde fået så mange omgange og kun havde haft problemer hele weekenden.
Jeg røg ned som næstsidste efter et par sving og tabte hurtigt de andre. Motoren var ikke rigtig sat op, det havde der simpelthen ikke været tid til, så jeg kunne ikke håndtere den som jeg ville i svingene og affjedringen var også forkert så jeg manglede greb og tempo i svingene.
Jeg lå længe næstsidst men da de andre styrtede og kørte af endte jeg 27 i efter at være startet 33 og jeg var ikke sidste mand over mållinjen. Tiderne var langt fra målet og det samme var placeringen, men dette er desværre også en side af denne sport. Jeg har lært meget selvom intet gik den rigtige vej og så må jeg jo se på det positivt. Efter at have kørt 16 omgange i alt inden racet og 17 omgange på en ujusteret racer, er 27 vel helt i orden.
Nu venter årets sidste race, VM på Valencia i Spanien, d. 4-6 november. Dette bliver en kæmpe oplevelse og enormt lærerigt, en chance for at vise sig ude i verden man ikke må spilde. Det bliver samtidig historisk da det er sidste VM race for 125GP klassen. Jeg var bare superheldig at få et Wildcard.
Til VM har jeg været så heldig at få lov til at låne et Belgisk teams Honda som går rigtig godt og ham der ejer den og har lavet den, kommer også med til Spanien og er mekaniker, det er ærgerligt at skulle låne udstyr når teamets grej faktisk er i VM standard, vi har bare ikke tid til at få det repareret og "kørt ind" efter denne uheldige EM-weekend.
Vi er nu igang med de sidste indledende øvelser, der er meget der skal ordnes.
Vi siger foreløbig 1000 tak til Jan Mandelid, Vallø Rengøring, der stiller op for teamet med transport til og fra banen, en meget stor hjælp. vi takker også Dynatest, Moffpitbikes, NCE og D-wears for deres support, PT afventer vi svar fra andre sponsorer om beklædning og andet udstyr, mere senere når vi når derhenad. Skulle du have noget at byde ind med, hører vi gerne fra dig også.
Links til dem der foreløbig har støttet i denne specielle situation:
Last Updated (Saturday, 22 October 2011 21:20)